Verdensmesterskab i landevejscykling

Verdensmesterskab i landevejscykling

For første gang skulle ryttere og heste hjælpe med at afvikle færdsel og holde redningsveje frie i et stort cykelløb på Sjælland. Det var verdensmesterskabet i landevejscykling, som netop er blevet afholdt for første gang i Danmark. Det var et meget stort og længe forberedt arrangement, der startede med flere dages cykelløb i et bilfrit København og afsluttedes med herrernes eliteryttere, som på Geels Bakke i Holte i Nordsjælland satte et flot punktum i et flot og velbesøgt sportsarrangement.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rytterisektionen var sammen med mange andre politiafdelinger indkaldt til Nordsjælland, for at hjælpe med at afvikle cykelløbet i god ro og orden.

Det var med stor spænding, at rytterne kørte til Holte med hestene i traileren, for man havde aldrig før deltaget i noget lignende arrangement med så mange tilskuere, som forventedes at komme fra hele verden.

Rytteriet fik til opgave at holde den smalle redningsvej på Gels bakke fri for biler. Vejen skulle hele tiden være farbar for ambulancer og andre redningskøretøjer. Derudover skulle der jævnligt meldes, hvor mange mennesker der var, og hvor mange, der strømmede til fra den nærliggende S-togstation.

Lørdag skulle de unge juniorer og elitedamerne cykle på den afspærrede rute. Det blev skønnet, at der kom ca. 4000 – 5000 tusinde tilskuere den dag, hvilket var en god start for hestene til at vænne sig til området og den specielle larm fra jublende tilskuere, når cykelrytterne kom forbi. Den sidste dag, hvor herrerne skulle cykle den godt 17 km lange rute mange gange, gik også efter planen, selvom mere end 200.000 tilskuere havde fundet vej til finalen og jævnligt brød ud i et inferno af jubel klapsalver, hver gang cykelrytterne passerede. Hestene tog det hele med ophøjet ro og klarede deres opgave flot, blandt andet da de skulle eskortere en ambulance ud mellem de mange tilskuere.

Det var en spændende opgave og en flot dag. Rigtig mange glade mennesker fik en sludder med politihestene og rytterne.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.