Den sidste politihest

Den sidste politihest

Alle politihestene er nu kørt væk fra politiets stald på Artillerivej og afsat til gode hestefamilier, der alle er godkendt af PHV og rytterne. Københavns politi var desværre ikke til sinds at ændre deres beslutning om at nedlægge rytterisektionen. Trods tusindvis af protester, flere protestdemonstrationer foran Christiansborg og mange politikere, der talte vores sag, selv i et samråd med justitsministeren, holdt politiledelsen fast i en dårlig beslutning. En beslutning taget på en baggrund, ingen forstår. Hvad skal det koste at skabe tryghed i hovedstaden?

Løbet er kørt. Der står kun de tomme bokse tilbage. Det frustrerede staldpersonale, der alle er opsagt, skal nu bruge resten af måneden på at rydde op.

Se her BTs billedserie af afskeden med hestene på Artillerivej.

PHV har modtaget mange tilkendegivelser på hjemmesiden, ligesom vi har modtaget rigtig mange tilbud om at være værtsfamilie for hestene. Vi har dog med god hjælp fra Axel Pitzner Fonden købt alle heste af Københavns Politi og via gode netværk skaffet hestene gode hjem, bl.a. hos et par af rytterne selv. I skal alle have tak for jeres opbakning, jeres meningstilkendegivelser, jeres underskrifter til FB siden og al jeres arbejde for at få politiledelsen til at ændre sin beslutning. Også en tak til alle jer, der har tilbudt hestene et nyt hjem. Nu gælder det vores nye pensionærer rundt omkring i landet, som vi vil tage os af. Vi vil jævnligt besøge dem og se til, at de har det godt. Det betyder, at vi stadig har brug for medlemmernes økonomiske hjælp. Så meld jer ind og støt os.

 

4 Comments
  1. Hej… vi er en familie hvor vores far / mand er ved politiet, og hele familien selv ridder ( far , mor og barn på 15 ). skulle i mangle et godt hjem til en af hestene , vil vi være meget glade for hvis i tænkte på os…. Vi bor i nordjylland ( frederikshavn ) Mvh Iben Petersen

  2. Hej Iben Lige for tiden mangler vi ikke hjem til hestene. De er alle blevet afsat til gode hestefamilier.

  3. Hej hvis i mangler plads til heste så tager jeg dem gerne i pleje hilsen pia bor i vestjymlland

  4. Hej Pia
    Tak for din interesse for politihestene. Lige for øjeblikket mangler vi ikke plejefamilier til hestene.
    Du skal have stor tak for dit tilbud.
    Bedste hilsner Politihestens Venner

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.