København mister deres ridende politi

København mister deres ridende politi

Københavns Politis ledelse har meddelt, at man vil lukke Rytterisektionen den 1. december efter 14 år med ridende betjente i de Københavnske gader. 14 år, hvor politiet viste, at man kan komme i nærkontakt med befolkningen og løse mangeartede politiopgaver. En flok dedikerede betjente, der har gjort deres til at gøre hovedstadens politi nærværende og byen tryg skal nu se sig om efter et andet job, hvor de måske ikke på samme måde føler, at de gør en forskel for borgerne.

Sektionen er for dyr, siger ledelsen, men hvad er dyrt, når man tænker på hvad man får for pengene? Er det et spørgsmål om penge? Eller er det ikke rettere et spørgsmål om, at man ikke ønsker at have politifolk til hest, men hellere vil bruge dem i patruljevognene, så de kan tælle med i det store billede?

Politihestens Venner mener naturligvis ikke, at det er en rigtig beslutning. Hvis I vil støtte politifolkene i deres forsøg på at få omstødt beslutningen kan I gå ind på Facebook, bevar det ridende politi og se de mange Københavneres kommentarer til denne ugennemtænkte beslutning. Ønsker du at give et bidrag til Politihestens Venner, som støtter rytteriet i denne svære tid, klik her. Vi vil i løbet af kort tid sende en pressemeddelelse til medierne, hvor vi lægger op til at søge private midler til at holde sektionen kørende med hestehold mv. og komme i dialog med Københavns Politis ledelse om dette.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

11 Comments
  1. Synd og skam, at den bedste nyskabelse gennem mange år i det Københavnske politibillede nu er slut. Jeg er årgang 1944 – for mig har der altid eksisteret en tæt forbindelse mellem politiet og deres heste. Desuden har jeg været glad for at kunne feje hestepærer op til at gøde mit rosenbed. Kære Justitsminister; nu må du til at træde i karakter. Mindre politi, men flere heste, tak.

    kh
    Finn Danø

  2. Det må være manglende interesse hos ledelsen i Københavns Politi der resulterer i at man vil afskaffe hestene.
    Den tidligere Politidirektør Hanne Bech Hansen havde interessen.

    Det tyske politi har regnet på økonomien. Det koster 100,00 kr.
    om dagen at holde en politihest ridende og da en hest gør det ud
    for 12 politifolk til fods så burde økonomien være i orden.

    Hilsen

    Henri Hage

  3. Det må være trist at være ledelse i Københavns Politi, hvis man tænker at fjernelse af Rytterisektionen vil give en besparelse der kan bruges.
    Selv en lægmand kan da se at udgifterne hertil tjenes hjem hver eneste dag ved deres blotte tilstedeværelse i bybilledet.

    Held og lykke med projektet

  4. Hvis det gør en forskel har I hermed min underskrift til at stoppe dette galematias. håber det bliver stoppet og kbhs gader igen skal beriges med betjente på heste.

  5. Jeg kan også kun sige det er rigtigt trist at der skal ikke skal være heste i politiet..

    synd og skam der skal spares i politiet , det burde være det sidste sted man spare.

    I gør alle et super godt arbejde , og fortjener også ros for det !!!!

    Jeg har selv hest.. ogderfor en lille bemærkning til Henri.

    de 100 kr du snakker om det koster om dagen at holde hest, holder desværre ikke helt…

    100 kr om dagen kan række til opstaldning og foder…

    så er der smed ca hver 6 uge,det koster ca 1100 kr

    så kommer dyrlægen

    udstyr der ikke holder evigt

    så må skuffe dig med at sige man ikke bare slipper med 100 kr om dagen..

    mvh Anette

  6. Det er da af en skandale af de store, man behøver blot at kigge igennem fotoalbummet for at se hvor stor en gavn det ridende politi har gjort. Primært i forhold til at komme i øjenhøjde med befolkningen, det er virkelig noget det danske politi ikke har den største succes med generelt. Derfor burde de være OBS på enhver mulighed der gavner dette aspekt af jobbet. De er jo trods alt lønnet af befolkningen til at passe på og hjælpe den selvsamme befolkning.Det kan nogle gange være svært at få øje på i gadebilledet, hvor det ikke er ofte man møder politi gående rundt på gaden mellem folk, endnu et godt argument for at beholde det ridende politi der trods alt var et meget synligt bevis på at politiet eksisterer udenfor patruljebilen!
    Jeg ønsker Jer alt held og lykke med projektet.
    Vh Mette

  7. 100kr om dagen er da meget passende. Det er rundt regnet 3000kr om måneden pr. hest. Det er da hvad de fleste giver alt inklusiv.

  8. ja og så kommer som sagt smed /sko…

    dette indgår IKKE i en stald leje…

    en hest SKAL have smed midst hvert 7 uger andre hver 6 uge

    der næst kommer dyrlæge og andre udgifter…

    der er i bund og grund ingen grund til at diskutere det, enhver heste ejer ved at en stald pris i sig selv om månden slet ikke er den vireklig pris for at have hest.

  9. Tak for alle jeres indlæg om, hvad det koster at have hest. Skulle vi ikke stoppe her, for der er jo øjensynligt forskel afhængig af hvor hesten står og i hvilken del af landet. /red.

  10. Hej

    Jeg må indrømme jeg faktisk ikke var klar over at Københavns politi har nedlagt rytteriet – det er en meget trist beslutning, og jeg tror det på længere sigt er en dårlig løsning – jeg tror bestemt at de få heste vi har er til stor gavn, både forebyggende , men også i de situationer hvor det er behov for en indsats,jeg håber helt klart at man kan finde de penge andre steder, måske spare nogle biler /motorcykler.
    Jeg kan da forstå at man andre steder i Europa har stor gavn og glæde af politiheste-

  11. Synes det er en falliterklæring at man har “skrottet” politihesten.De smukke dyr har altid været beundret og værdsat.
    Er vi virkelig blevet så fattige her i vort land? Det undrer mig meget,når man tænker på de kæmpestore politiescorter og sikkerhedsfolk man stiller op med ved f.eks.statsbesøg m.m.Bliver politihunden mon det næste man afskaffer?
    Håber den triste beslutning vil blive ændret og mon ikke den kommende eller nuværende justitsminister vil kunne vinde nogle personlige stemmer, hvis han gav politiadministrationen et lille tips herom.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.